Personlig udvikling med ADHD – særligt for kvinder
- tania290
- 14. okt.
- 2 min læsning
Når jeg taler med kvinder om ADHD, starter jeg ofte med at sige: ADHD hos kvinder ser ofte anderledes ud end hos mænd. Det er ikke bare en personlig observation – det er noget, forskning og erfaringer fra praksis bekræfter igen og igen. Og det skyldes en kombination af biologiske, hormonelle og sociale faktorer.
Hvorfor bliver kvinder ofte overset?
Mange piger og kvinder bliver først diagnosticeret sent – nogle først i voksenlivet – fordi deres symptomer ikke passer ind i den klassiske ADHD-fortælling. Hvor drenge ofte bliver beskrevet som urolige, impulsive og udadreagerende, vender mange piger energien indad.
Det kan vise sig som:
Tankemylder og indre uro
Overdreven selvkritik
Perfektionisme og følelsen af aldrig helt at slå til
Social tilpasning, hvor man “masker” sine udfordringer
Det betyder, at mange kvinder går med en konstant følelse af at være forkerte – uden at vide hvorfor. De kæmper med lavt selvværd, udmattelse og en indre stemme, der siger: “Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?”
Hormoner spiller en større rolle, end vi tror
Noget, der ofte overses, er den hormonelle cyklus. Vores hormoner – især østrogen og progesteron – påvirker dopamin- og serotoninniveauet i hjernen. Og da ADHD er tæt knyttet til dopaminregulering, giver det god mening, at symptomerne kan svinge markant i løbet af måneden.
💫 Når østrogenniveauet er højt (typisk i den første del af cyklussen), oplever mange kvinder:
Bedre fokus
Mere overskud
Stabilt humør
🌧️ Men når østrogen falder op mod menstruationen, og progesteron stiger, kan der komme:
Træthed og lav motivation
Mere uro og følelsen af at “miste grebet”
Øget sensitivitet og følelsesmæssig sårbarhed
For kvinder med ADHD kan disse udsving føles ekstra tydelige – og det kan skabe store forskelle i, hvordan man har det fra uge til uge. Det er ikke “bare hormoner” – det er en reel neurologisk påvirkning, som fortjener opmærksomhed og forståelse.
Selvforståelse som nøgle til forandring
Derfor er selvforståelse så vigtig. At kende sit eget mønster, at opdage sammenhænge mellem cyklus og adfærd, og at lære strategier, der tager højde for de naturlige udsving – dét er starten på at skabe et liv med mere ro, energi og selvrespekt.
Her kommer NLP og hypnose ind som kraftfulde værktøjer. De hjælper dig med at:
Skabe indre ro og mental klarhed
Regulere tanker og følelser
Opdage og ændre gamle mønstre
Styrke din selvforståelse og selvaccept
Når vi begynder at forstå, hvordan vi fungerer – i stedet for at dømme os selv – bliver det langt lettere at navigere i hverdagen. ADHD bliver ikke noget, du skal kæmpe imod, men noget du kan lære at samarbejde med.
Du er ikke forkert – du er kompleks og kraftfuld
Jeg hjælper dig med at finde ud af:
👉 hvordan du gør dine tanker
👉 hvordan du reagerer på verden
👉 og hvordan du ønsker, det skal være i stedet
Når du lærer at samarbejde med din egen hjerne, bliver forandring ikke en kamp – men en udvikling. Det er dét, jeg kalder personlig udvikling med ADHD 💫


Kommentarer